Reglement

Aktivitets Reglement for Saxkjøbing Roklub 

revideret 2025

Indeværende reglement gælder for alle udendørs aktiviteter i Saxkjøbing Roklub

Fælles bestemmelser:

  1. Det daglige rofarvand er fra Sakskøbing Havn gennem Sakskøbing Fjord til Bandholm Havn og til Rodsnæs 
  2. Enhver roer skal i indmeldelsen overfor klubbens bestyrelse vise, at han/hun kan svømme, samt oplyse om der er sygdomme der giver kramper eller besvimelse. Svømmefærdigheden skal årligt vises ved svømmeprøve enten på fjorden eller i svømmehal. 
  3. Der må roes på vandet fra standerhejsning til standerstrygning når vandet er isfrit. 
  4. Uden for dagligt rofarvand er det langtursroning, dette sker efter DFfR`s bestemmelser herom. 
  5. Der skal føres Rojournal. Den ansvarlige skriver holdet ind inden turens begyndelse. Der skal påføres forventet destination, hvis man beslutter undervejs at ændre destinationen ændres det digitalt. Efter turen registreres antal kilometer. 
  6. Det er forbudt, uden bestyrelsens samtykke, at tage andre med i båden end de, der er optaget i klubben som aktive medlemmer
  7. Ved vandtemperatur over 10 grader C, gælder ingen særlige restriktioner. Under 10 grader gælder vinterronings reglerne 
  8. Under roningen skal påklædningen være hensigtsmæssig.
  9. Efter endt træning rengøres alt materialet og udstyr.  
  10. Skulle materialet eller inventar tage skade, skal den ansvarlige straks give besked til den Rochefen og indføre skaden i journalen.

Fælles Vinter Bestemmelser: 

  1. Vinterroning er al roning mellem standerstrygning og standerhejsning
  2. Roere der ønsker at udøve vinterroning, skal godkendes af bestyrelsen, ved rochefen.  Dette skal ske årligt inden vinterroning-periodens på begyndelse / eller inden den enkelte skal deltage i vinterroningen.
  3. Vinterroning må kun udøves af frigivne medlemmer som har aflagt svømmeprøve inden for det sidste år.
  4. Ved al vinterroning skal der føres CE godkendt redningsvest.   
  5. Vinterroning kan kun finde sted i det daglige tidsrum fra ½ time efter solopgang til ½ time før solnedgang
  6.  Udførelse af vinterroning skal ske, under skyldig hensyntagen til vejrforholdene gør dette forsvarligt. Under roning skal det tilstræbes, at fartøjet holder så tæt afstand til land, som det efter kyst - og farvands- forholdene er muligt.
  7. Der skal være kontakt med en person i land, per mobil. Hvor man har aftalt forventet ud og ind tidspunkter. Dette kan afløses af følgebåd. 
  8. Vinterronings farvandet er fra Saxkjøbing Roklub til det lille sømærke ved Oreby Havn 

Roning:

  1.  Et ro hold består af en styrmand og årernes betjeningsmandskab. Styrmanden har kommandoen over ro holdet. 
  2. Man skal kunne svømme 300 meter. 
  3. Frigivelse til inrigger sker efter skøn fra instruktøren. 
  4. Det er forbudt at medtage passager/-er
  5. Styrmanden har kommandoen over ro-holdet. 
  6. Styrmanden er til enhver tid ansvarlig for, at gældende regler, herunder søloven og søvejsreglerne overholdes. Styrmanden er ligeledes ansvarlig i forhold til bestyrelsen. 
  7. I Outrigger og Coastal er det altid roeren på 1. pladsen der er styrmand og dermed er ansvarlig. Derfor skal denne være godkendt K-Styrmand eller sculler frigivet.
  8. For at ro sculler uden følgebåde skal man være frigivet, da man ellers ikke kan pålægges styrmandsansvar.  
  9. For at få K-styrmandsret, kurset kan godt tages før, eller blive sculler frigivet skal man have en sæsons erfaring og være over 15 år. 

Vinter:

  1. Vinterroning må kun udøves af frigivne medlemmer, der er fyldt 15 år.
  2. Man skal bære påklædning egnet til vinterroning 
  3. Outriggere skal have følgebåd. Coastal er dog undtaget

Kajak:

  1. Frigivelse til at ro selv uden følge af andre kan tidligst foregå efter 100 km roet og efter skøn fra instruktøren.
  2. IPP kurser godtages som frigivelse, dog med forbehold for prøve ture og oplæring i lokale forhold. Man skal mindst på 3 ture med erfarne roere
  3. Man skal kunne svømme 600 meter. 
  4. Svømme- eller redningsvest skal medbringes på samtlige ture. Endvidere skal unge under 18 år altid bære svømme- eller redningsvest.
  5. Roer på en tur sammen har pligt til altid at rette sig efter den mest erfarne roer. Hvis blot en af roerne nærer betænkelighed ved vejrmæssige forhold, skal man snarest søge land.

Vinter:

  1. vinter kajakroning må kun foretages af frigivne personer over 18 år 
  2. Personen skal være iklædt tørdragt (heldragt)
  3. Der skal være mindst 2 både sammen eller følgebåd.

Sup:

  1. Frigivelse til sup sker efter skøn fra Instruktør og gennemført styrmands kursus. 
  2. man skal kunne svømme  300 meter. 

vinter:

  1. Vinter Padling må kun foretages af frigivne personer over 18 år 
  2. Man skal være iført tørdragt eller våddragt af passende tykkelse.

I sager, der ikke dækkes af indeværende bestemmelser, træffer bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde en afgørelse.